[Logo] forum for feltornitologer
  [Search] Søk   [Recent Topics] Siste emner   [Hottest Topics] Hottest Topics   [Members]  Medlemmer   [Groups] Tilbake til hjemmesiden 
Hilsen fra Centralasien  XML
Forumoversikt » Reisetips inn- og utland
Forfatter Innlegg
mwandersen



Medlem siden: 08/09/2012 04:48:31
Innlegg: 1
Offline

Kære Feltornitologer,

Mit navn er Michael Westerbjerg Andersen. Jeg er DANSKER men undskylder mig med at jeg er bosat i Bishkek, Kirgisistan - langt væk fra så meget velkendt. Jeg har været bosat hernede i fem år, og kommet her i snart tyve år... Det er vist ikke en hemmelighed eller forglemmelse fra min side at jeg også er indehaver af Miksture, som netop er specialiseret i fuglerejser mm i denne del af verden.

Jeg har haft den glæde jævnligt at have haft besøg af rejsende ornitologer fra vores Skandinaviske nabolande, men underligt nok har der endnu ikke været besøgende nordmænd. Jeg VED godt at I har ALT i Norge men avifaunaen hernede rummer en række fuglearter som er hyperinteressante hjemme.

I skal vide at I er velkomne.

Såfremt I har spørgsmål stort som småt eller rejseønsker, er I VELKOMNE til at kontakte mig. Det koster ikke noget at få rådgivning, og jeg deler gerne min viden om området med naboer og fuglevenner!

Så I er velkomne til at kontakte mig, hvis I er interesserede i forskellige aspekter fra Centralasien: primært Kasakhstan, Kirgisistan, Turkmenistan - men jeg kender og har også viden om Tadsjikistan og Usbekistan.

I er også velkomne til at kigge på min hjemmeside: http://www.miksture.com/

Jeg ved at norske vandreinteresserede i flere år har arbejdet med forskellige projekter i området, men endnu er jeg ikke stødt på norske fuglekiggere i felten...

Nu går vi ornitologisk en stille tid i møde - også hernede, men endnu er det lunt og nogle dage enddog varmt! Efterårstrækket mod syd er begyndt, og for tiden er det især massive flokke af Black-eared Kites (ssp lineatus af Sort Glente) og Biædere som er på vej sydover. Vores standfugle er dog også fine - fra mit skrivebord kan jeg se Azurmejser ude i træerne få meter fra min balkon; de har været væk det meste af sommeren, men her om efteråret og vinteren holder de gerne til i byernes træer og buske.

MANGE og venlige hilsner til jer norske feltornitologer med ønsket om et spændende efterår hjemme i Norge

Michael
 
Forumoversikt » Reisetips inn- og utland
Gå til:   
Powered by JForum 2.1.8 © JForum Team